Westergaard Bolig sikrer salg af erhvervsejendom til driftig kok

Foto: Westergaard Bolig. Kristian Mortensen (th) med sælger Jan Asbjørn Christensen.
Profilbillede
dato

Nogle handler kræver ekstra tålmodighed – men hos Westergaard Bolig gives der aldrig op! Det beviser salget af en erhvervsejendom i V. Hjermitslev, der efter 1673 dage nu har fundet sin rette ejer.

Ejendommen er netop blevet solgt af Westergaard Bolig til Kristian Mortensen, indehaver af Mortensens Mad og en passioneret og driftig kok på ikke mindre end 197 cm. Med en stærk forretningssans har Kristian gennem årene udvidet sine aktiviteter, og nu tager han næste skridt med opkøbet af ejendommen, som rummer både bolig og erhverv.

Ejendommen har et stort potentiale for udlejning af lagerplads, og Kristian har længe set en voksende efterspørgsel på depotrum. I dag driver han 14 depotrum på den gamle kro i V. Hjermitslev, hvorfra han også driver Mortensens Mad. Disse depotrum er dog langt fra nok, da de er stort set fuldt udlejet.

Det nye lagerhotel indenfor. - Foto: Westergaard Bolig
Med den nye ejendom planlægger Kristian at etablere et lagerkoncept, der skal tilbyde fleksible opbevaringsløsninger for både private og erhvervsdrivende. Særligt sommerhusejere i Saltum, Blokhus og Løkken kan få gavn af muligheden for sæsonopbevaring af havemøbler, surfbræt, skiudstyr og andet indbo. Ejendommen kommer til at indeholde mellem 25-30 lagerrum i forskellige størrelser.

For Westergaard Bolig har denne handel været et skoleeksempel på, at vedholdenhed betaler sig. “Det er ikke altid, at den rigtige køber står klar fra dag ét. Men vi ved, at alle boliger – også dem, der kan virke svære at sælge – nok skal finde deres ejer, når de bliver formidlet rigtigt. Derfor har vi også været kommunens bedst sælgende ejendomsmægler fem år i træk,” siger Nils Vejby fra Westergaard Bolig.

Salget understreger en vigtig pointe: Uanset hvor udfordrende en handel kan synes, er der altid en løsning. Med hårdt arbejde, vedholdenhed og den rette indsats kan selv de mest komplekse ejendomme skifte hænder – og det er præcis det, der er sket her. Westergaard Bolig har endnu en gang bevist, at de er den rette samarbejdspartner, når en ejendom skal finde sin nye ejer.

Kilde: Westergaard Bolig