Den 29. juli blev der anmeldt et indbrud i en villa i Øster-Vrå, som var blevet begået døgnet forinden. Fra villaen blev der stjålet diverse smykker, og gerningsmændene havde skaffet sig adgang ved at bryde et vindue op. Politiet søgte at sikre DNA-spor på stedet.
I samme tidsrum blev der også anmeldt et indbrud i en anden villa i Øster-Vrå. Her blev et vindue ligeledes brudt op, men umiddelbart var der intet stjålet fra denne ejendom. Patruljen arbejdede også her på at sikre spor.
Kilde: Nordjyllands Politi