BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Socialtilsyn Nord søger tre socialfaglige tilsynskonsulenter, som har kompetencer,
erfaringer og interesse for tilsynsopgaven. De tre stillinger er i Tilbudsafdelingen skal besættes pr. 1. januar 2024.
Socialtilsyn Nords kerneopgave og vigtigste mission er at løfte kvaliteten i plejefamilier og sociale tilbud. Det gør vi ved at føre et fagligt kompetent, ensartet og uvildigt tilsyn med plejefamilier og sociale tilbud.
Primære arbejdsopgaver som tilsynskonsulent
- føre tilsyn ud fra en risikobaseret tilgang. Det betyder, at du, ud fra en faglig og konkret vurdering, skal kunne føre et mere eller mindre intensivt tilsyn alt efter tilbuddets eller plejefamiliens aktuelle kvalitet
- varetage skriftligt tilsynsarbejde. Det indebærer bl.a., at du, i forlængelse af tilsynsbesøg, skal kunne udarbejde tilsynsrapporter på baggrund af kvalitetsmodellen og løbende godkende og opdatere oplysninger i Tilbudsportalen
I forhold til stillingen som socialfaglig tilsynskonsulent lægger vi vægt på, at du
- har relevant socialfaglig uddannelse og kan tænke din socialfaglighed ind i en tilsynsmæssig kontekst
- kan arbejde selvstændigt, systematisk, og struktureret – herunder tilrettelægge en produktionsplan og følge den
- har erfaring med struktureret analyse, vurdering samt dokumentation fx i form af rapportskrivning
- kan arbejde dialogorienteret, dvs. være nysgerrig og undersøgende på andres perspektiver og er tydelig og åben i din kommunikation – også når det er svære ting, der skal formidles
- er stærk i skriftlig kommunikation og kan skrive præcist, korrekt og med øje for det væsentligste
- kan bevare fokus på kerneopgaven i en travl og uforudsigelig hverdag
- kan arbejde ud fra Socialtilsyn Nords værdier; dialog, faglighed og troværdighed både internt og eksternt
- er naturligt opsøgende på relevant viden og villig til at indgå i interne og eksterne arbejdsgrupper med henblik på at udvikle viden og kvalitet i forhold til tilsynsopgaven
- kan yde og modtage kollegial sparring på tilsynsopgaven
- du har faglige viden og erfaring fra det specialiserede socialområde for voksne
- du har gerne faglig viden og erfaring inden for en eller flere af følgende målgrupper socialpsykiatri, misbrugsområdet, senhjerneskade og/eller mennesker med udviklingshandicap. Herunder målgruppe- og metodekendskab
Vi tilbyder
- en lærende organisation, som er ambitiøse omkring kvaliteten i vores opgaveløsning – herunder et stærkt fokus på kerneopgaven
- en spændende, faglig og alsidig arbejdsplads med fokus på stærke arbejdsfællesskaber i afdelingen og på tværs af afdelingerne i Socialtilsyn Nord
- løbende kompetenceudvikling. Eksempelvis mulighed for at tage relevante diplommoduler, som vi forventer, at vores nye kollegaer vil deltage i
- et åbent arbejdsmiljø med en uhøjtidelig omgangstone og gode kolleger
- høj grad af indflydelse på tilrettelæggelse af egen arbejdstid og hjemmearbejde. Dog er der faste mødedage på vores kontor i Vrå, aktuelt en-to dage om ugen
- gode muligheder for faglig sparring på tilsynsopgaven
- grundig oplæring i tilsynsopgaven bl.a. med mentor tilknyttet
Ansættelsesvilkår
Den ugentlige arbejdstid er på 37 timer og ansættelse sker efter gældende
overenskomst. Du skal være indstillet på fleksibel tilrettelæggelse af din arbejdstid, da
vi fører tilsyn året rundt og også udenfor normal arbejdstid.
Du skal have kørekort og egen bil til rådighed, da der er en del kørsel i forbindelse med
tilsynsarbejdet.
Ansættelsessted er Socialtilsyn Nord, Hjørring Kommune. Socialtilsyn Nord er fysisk
beliggende i Vrå. Som medarbejder bliver du tilknyttet én afdeling i Socialtilsyn Nord,
men skift mellem afdelinger kan ske løbende og er en naturlig del af at være ansat i hos
os.
Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelsessamtaler afholdes mandag og tirsdag uge 47
Ansøgningsfrist den 14. november 2023
Hvis du vil vide mere
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder
Susan Havmand Stender på tlf. 4122 6934.
Læs mere om Socialtilsyn Nord på: Socialtilsyn Nord
Socialtilsyn Nord har ansvaret for at føre tilsyn med de kommunale, regionale og
private sociale døgntilbud, samt plejefamilier i Nordjylland og i Silkeborg Kommune.
Socialtilsyn Nord har som mission at understøtte et kvalitetsløft hos plejefamilier og
sociale tilbud og Socialtilsyn Nord arbejder efter værdierne: Dialog, faglighed og
troværdighed.
Hjørring Kommune har røgfri arbejdstid
Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden - hverken inde eller ude.
Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Hjørring Kommune, Sdr Vråvej 5, 9760 Vrå
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5931226