Souschef til Kulturskolen, Brønderslev Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Skal du være med til at forme fremtiden for en af Brønderslev Kommunes vigtigste kulturinstitutioner?

Synes du det er vigtigt, at alle børn og unge får et forhold til musikkens og billedskunstens verden? Er du den, der ser potentialer i andre og formår at give dem troen på sig selv? Ville du elske at få sat kulturen endnu mere på dagsordenen i en stor organisation med mange gode kolleger? Kan du motivere medarbejderne til at udvikle deres undervisningspraksis ? Tør du være modig, nysgerrig og fællesskabende i din tilgang til opgaveløsningen?               

Kan du svare ja til ovenstående spørgsmål, så er det måske dig vi søger.

Vores nuværende souschef har valgt at søge nye udfordringer. Derfor opslår vi nu stillingen til dig, der ønsker det bedste af alle verdener. Som souschef på Brønderslev Kulturskole skal du både være med til at drive udviklingen af Kulturskolen og alle vores tilbud og derudover vil du også skulle undervise elever både individuelt og på hold.

Vi arbejder hver dag for, at så mange børn og unge som muligt lærer at synge, spille og i det hele taget udfolde sig kreativt sammen med andre.  Det kræver opfindsomhed, kreativitet, gode relationelle kompetencer og stor energi at sikre den konstante udvikling, der skal til. Vi søger derfor dig, der kan være med til at sætte yderligere turbo på vores udvikling mod at bruge nye pædagogiske værktøjer og nye undervisningsformer til at nå så mange børn og unge som muligt. Du skal også medvirke til et fortsat fokus på et bredt samarbejde med folkeskoler, børnehaver, kommunale institutioner og foreninger. 

Stillingen som souschef på Kulturskolen - er ledig pr. 1. november 2023 – og er en fuldtidsstilling med halv tid til ledelse og halv tid til undervisning.

Du bliver en del af et ledelsesteam, der bl.a. samarbejder om at:

  • udvikle Kulturskolens tilbud, så vi rammer så mange børn og unge som muligt
  • etablere og vedligeholde samarbejder med skoler og institutioner
  • stå for skemalægning 
  • planlægge småbørnsundervisningen ud af huset i samarbejde med Børnehaver og Dagplejen
  • sikre dialog og udvikling i faggrupperne
  • planlægge og afvikle arrangementer, koncerter m.m.

Vi søger dig, der

  • har vigtigheden af kulturområdet som en del af dit DNA
  • kender til kulturområdet og til kulturskolerne
  • har en relevant uddannelse fx konservatoriet eller universitetet. Eller måske du er uddannet som lærer/pædagog?
  • er reflekterende i din tilgang til undervisning gennem en løbende udvikling af egen og kulturskolens praksis. 

Dine personlige kompetencer – du

  • er initiativrig, handlekraftig og målsøgende
  • er god at skabe relationer
  • har kendskab til det at arbejde pædagogisk med kulturområdet
  • har enten erfaring med eller er nysgerrig på ledelse
  • er synlig og tydelig i din kommunikation både internt og eksternt

Som souschef på Kulturskolen bliver du en væsentlig del af kulturlivet i Brønderslev Kommune. Du får stor mulighed for at præge arbejdet med kulturområdet – ikke bare i regi af kulturskolen men bredt set.

Hvem er vi?

Vi er en flok fagligt dygtige og engagerede medarbejdere, der ønsker at være medvirkende til at udvikle skolens praksis til gavn for elevernes læring og udvikling. Vi er en kulturskole, der vægter faglighed og forskellighed højt. Vi er hele tiden optagede af, hvordan vi kan sætte kulturskoleundervisning mest muligt på dagsordenen.

Vi prioriterer kvalitet i undervisningen. Dygtige og engagerede lærere, der får god faglig og pædagogisk sparring fra ledelsesteamet er afgørende. 

Vi kan tilbyde et udfordrende job, som du med din humor og gåpåmod kan få mulighed for at præge udviklingen af. 

Brønderslev Kulturskole er en del af Fagforvaltningen for Børn og Kultur.

Ansættelsesvilkår

Som souschef refererer du til kulturskolelederen.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter forhandling med din faglige organisation. 
Der vil blive indhentet straffeattest og børneattest. 

Er du nysgerrig?

Yderligere information om stillingen kan fås ved kontakt til kulturskoleleder John Fuglsang på telefon 40 42 82 50.

Du er meget velkommen til at besøge skolen. 
Du kan læse mere om Kulturskolen på skolens hjemmeside www.kulturskolen.nu og på Kulturskolens Facebook side.

Det praktiske

Ansøgningsfristen er søndag d. 17. september 2023, kl. 12.00.

Første samtalerunde afholdes tirsdag den 19. september 2023 – ml. Kl. 08.30-15.00 
Anden samtalerunde afholdes tirsdag den 26. september 2023 – efter kl. 12.00  
Der vil blive gennemført en persontest mellem første og anden samtalerunde.

I Brønderslev Kommune er vi ”I samspil med borgerne”. Vi støtter op om dette ved hjælp af vores værdier: Fællesskabende, Modig og Nysgerrig.
 
Vi arbejder ud fra en forventningsmodel, der beskriver forventninger til medarbejdere og ledere i Brønderslev Kommune. Nogle af forventningerne til ledere er:  

  • At du har fokus på kerneopgaven og optimerer de tværfaglige rammer
  • At du arbejder for I har en høj faglighed samt et godt tværfagligt samarbejde 
  • At du er ansvarlig for et arbejdsmiljø, der er præget af trivsel, anerkendelse og respekt og tillid
  • At du ser dig selv som en del af ledelsesfællesskabet

Du kan læse mere om, hvilke andre forventninger, der er til en leder af ledere i vores forventningsmodel.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hjørring Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Brønderslev Kommune, Torvegade, 5, 9700 Brønderslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://Bronderslev-v2-1.career.emply.com/ad/souschef-til-kulturskolen-bronderslev-kommune/iq0doj/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5889097

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet