BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Bliv social- og sundhedsassistentelev
Som social- og sundhedsassistentelev vil du få en meningsfuld arbejdsdag med spændende udfordringer, hvor to dage aldrig er ens. Du vil arbejde med professionel helhedsorienteret sygepleje og rehabilitering i samarbejde med borgere og patienter. Samtidig vil du indgå i et tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde.
Uddannelsen varer som udgangspunkt 2 år, 9 måneder og 3 uger, hvor den veksler mellem skoleforløb på SOSU Nord og oplæringsperioder. Oplæring er i kommunens ældreområde, i psykiatrien og på sygehus.
I din uddannelse vil du have fag, der fokuserer på:
- Mødet med borgeren og patienten
- Det sammenhængende patientforløb
- Somatisk og psykiatrisk sygdomslære og sygepleje
- Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering
- Farmakologi og medicinhåndtering
- Kvalitet og udvikling
Vi kan tilbyde:
- Brønderslev Kommune fungerer som din arbejdsgiver igennem hele uddannelsesforløbet
- Du får løn under hele uddannelsen efter gældende overenskomst
- Du vil være sikret oplæringspladser
- Et godt læringsmiljø, der er trygt, inspirerende og dynamisk
- Et stærkt elevfællesskab
- Der tages udgangspunkt i dine individuelle læringsbehov
- Vejledere, der som minimum har den uddannelse du tager samt oplæringsvejlederuddannelsen
- I oplæringsperioderne er du tilknyttet en daglig vejleder samt en ansvarlig vejleder
- Du får mange forskelligartede opgaver i godt tilrettelagte oplæringsperioder
- Du får vejledning og mulighed for at reflektere over det daglige arbejde
- Du har to timer ugentlig til at lave dine refleksioner på dine oplæringssteder i Brønderslev Kommune
- Du mødes med dine elevkammerater til studiecafe, fælles undervisning og fælles refleksion
Du er lige den elev vi mangler, hvis du er:
- Engageret, nysgerrig og positiv
- Nærværende, omsorgsfuld og har empati i dit arbejde
- Åben over for nye udfordringer
- Struktureret og målrettet i dit arbejde
- En god kollega, der er god til at samarbejde
- Ansvarlig og mødestabil
Optagelseskrav
Som ansøger til et hovedforløb for social- og sundhedsassistentelev skal du opfylde de formelle adgangskrav, som du kan læse om på: www.sosunord.dk
Uddannelsesstart
Uddannelsesstart er afhængig af din alder, og om din baggrund er Grundforløb 2 eller du er social- og sundhedshjælper:
- Har du bestået Grundforløb 2, er der uddannelsesstart 15. januar 2024
- Er du under 25 år og uddannet social- og sundhedshjælper, er der uddannelsesstart 11. september 2023
- Er du fyldt 25 år og uddannet social- og sundhedshjælper, er der uddannelsesstart 23. oktober 2023
Læs mere om uddannelsen her:
www.sosunord.dk
www.bronderslev.dk
For øvrig information kontakt uddannelseskoordinator:
Jonna Christiansen
jonna.christiansen@99454545.dk
99454514
(Bemærk din ansøgning skal sendes via "Send ansøgning" knappen på hjemmesiden og ikke til ovenstående mailadresse)
Ansøgningsfrist: 20. august 2023
Ansættelsessamtaler: 28. august 2023
Brønderslev Kommunes medarbejdersyn bygger på følgende:
- Vi er "I samspil med borgerne”, hvilket vi støtter op gennem vores værdier: Fællesskabende, Modig og Nysgerrig.
- I Brønderslev Kommune og på den enkelte arbejdsplads, er det både naturligt, legitimt og velset, at medarbejdere viser interesse for og debatterer arbejdspladsens forhold gennem dialog og samarbejde.
- Vi arbejder ud fra en forventningsmodel, der beskriver forventninger til medarbejdere og ledere i Brønderslev Kommune.
Får du afslag på din ansøgning om elevstilling, er Brønderslev Kommune forpligtet til at registrere afslaget - herunder også dit Cpr-nummer. Oplysningerne registreres på Praktikpladsen.dk og overføres til Datavarehuset i Styrelsen for It og Læring. Oplysningerne indsamles udelukkende til statistiske formål. De registrerede oplysninger er ikke synlige for dig eller offentligheden. Indsamlingen af disse data sker med hjemmel i §58 i Bekendtgørelse om Erhvervsuddannelser.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Brønderslev Kommune, Ny Rådhusplads, 1, 9700 Brønderslev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://Bronderslev-v2-1.career.emply.com/ad/social-og-sundhedsassistentelev-i-bronderslev-kommune/f1tzob/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5885712