Så blev der fundet 12 vinderhold

To af de glade vinderhold. Til venstre FA 2000 i B13 og til højre LIUF i B12.
dato

Dana Cup Mini har uddelt 12 guld- og sølvmedaljesæt til vindere og to’ere i premiereturneringen.

Det resultat nåede man frem til efter tre hektiske dage og 150 kampe i et strålende vejr.

De mange kampe og placeringerne KAN FINDES HER

Med 57 tilmeldte hold nåede den første Dana Cup Mini nogensinde op på 647 deltagere. I Dana Cup kunne man godt have ønsket sig flere, men betragter også resultatet i den første Dana Cup som tilfredsstillende.

-Der blev ydet en enorm indsats af de frivillige hjælpere, der er tilknyttet Fortuna. Rigtig mange smøgede ærmerne op og servicerede de unge på bedste vis, så alle lørdage kunne tage hjem et godt minde rigere, siger Dana Cup direktør Jette Andersen.


-Alle stillede op, når der skulle serveres mad til de 650 deltagere, og når der skulle sørges for, at der var noget at få tiden til at gå med mellem kampene.

Nu går vi i gang med evalueringen, og jeg er overbevist om, at vi igen i 2024 Kristi Himmelfartsdag spiller Dana Cup Mini i Hjørring, og så gerne med endnu flere deltagere.

For forældre og andre familiemedlemmer var det også en oplevelse at færdes blandt og servicere de unge fodboldspillere. Dana Cup Mini blev en stor oplevelse for alle involverede både på banerne og i Park Vendia-området.

Kilde: Torben Vandsted
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.