BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
FÅ EN RØD TRÅD MELLEM TEORI OG PRAKSIS OG SKAB KARRIERE I EGET TEMPO
En lærerig hverdag og solid uddannelse
Som revisortrainee i LandboNord får du et toårigt uddannelsesforløb, der giver dig et stærkt fundament for din fremtidige karriere. Du kan se frem til at starte op sammen med andre trainees, hvor du allerede fra dag 1, kan forvente at indgå i det daglige arbejde med spændende revisionsopgaver, hvor du løbende får større udfordringer og egne ansvarsområder.
Traineeforløbet er et internt fuldtidsprogram, der sikrer din teoretiske udvikling og giver dig en praksisnær og professionel uddannelse. Vi skræddersyer desuden dit forløb hos os, så du får mulighed for at skabe netop den karrierevej, der matcher dine interesser og ambitioner.
Propfyldt rygsæk og vilde karrieremuligheder
Du bliver en sand mester i detaljer og uddannet inden for områder som regnskab, revision, skat og rådgivning, og du bliver en del af en stor organisation, hvor karriere-og uddannelsesmulighederne er mange – vi ønsker at skabe de bedste rammer for din ud-vikling og hjælpe dig med at indfri dine drømme.
Derudover tilbyder vi dig et unikt forløb med:
- Karrieresparring og tilknyttet mentor, der sikrer den bedste start i dit nye job
- Gode relationer og et stærkt fællesskab med andre trainees og på tværs af LandboNord
- Faglig og personlig udvikling med “on the job training”, hvor du arbejder med revisionsopgaver fra dag et
- Et arbejdsmiljø, hvor den digitale udvikling er en naturlig del af din hverdag
En spændende hverdag i vente
Som revisortrainee er der aldrig to dage, der er ens. Udover at få opgaver indenfor revision, kommer du til at bevæge dig rundt i hele huset for at få en forståelse af, hvad LandboNord er, og hvordan vi hjælper vores kunder med mere end bare økonomi-rådgivning. Du kommer til arbejde selvstændigt med opgaver indenfor:
- Bogføring
- Momsregnskab
- Udarbejdelse af årsrapporter og skatteregnskab
- Implementering af digitale løsninger
- Ad-hoc opgaver i afdelingen
Dit CV behøves ikke indeholde meget på forhånd, men...
Vi forestiller os, at du er i gang med eller har afsluttet din Finansbachelor, Financial Controller, Finansøkonom, HA Almen eller lignende uddannelse. Du har mod på, og lyst til, at kaste dig ud i nye opgaver og tage ansvar. Du er imødekommende og ansvarsfuld - Og har du også flair for tal, så er den ved at være hjemme.
Vil du skabe karriere som en del af LandboNord?
Så send os din ansøgning om at blive en vores kommende revisortrainee med start i september 2023 – så hjælper vi dig med at udleve din passion. Har du spørgsmål, så kontakt gerne Rekrutteringspartner, Karoline K. Thomsen på 21212677.
Vi afholder løbende samtaler og afslutter rekrutteringsprocessen, når vi har fundet de rette kandidater, så tøv ikke med at sende din ansøgning af sted.
Du søger stillingen ved at registrerer dig i vores rekrutteringsdatabase og uploade dit CV og din ansøgning via LandboNords hjemmeside.
- Vi glæder os til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
LandboNord, Erhvervsparken, 9700 Brønderslev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.landbonord.dk/ln-karriere/revisortrainee
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5839991