BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi mangler dig, der er uddannet pædagog!
Vi søger pædagoger til specialtilbuddene Stenumgård og Sirius i Brønderslev. Vi har borgertilgang og mangler derfor flere pædagoger.
Vi leder efter dig, der:
- Ønsker at arbejde i et fagligt miljø, hvor vi stiller krav til hinanden om faglighed, samarbejdsevne, fleksibilitet og selvstændighed
- Kan og vil sætte din faglighed i spil og arbejde kreativt i opgaveløsningen
- Ser værdien i faglig dokumentation og er god både på skrift og i tale
- Er handlekraftig og beslutsom og kan se muligheder i det uventede
- Arbejder positivt med motivation og guidning
- Ser værdien i 1:1 samarbejde med borgere med udviklingshandicap sammen med autisme og/eller psykiatri
- Har lyst til nærværet og samarbejdet med borgerne
- Kan se værdien i det tværfaglige samarbejde mellem flere faggrupper – bl.a. SSA’er og ergoterapeuter
- Har kørekort
I vores specialtilbud i Brønderslev Kommune finder du:
- Et spændende og aktivt miljø, hvor nysgerrighed, fællesskab og mod er bærende værdier
- Engagerende og erfarne kollegaer og masser af mulighed for god sparring
- Et udviklende arbejdsmiljø, hvor personlig og faglig udvikling er højt prioriteret
- Faglig supervision og undervisning i konflikthåndtering
- En hverdag, hvor der indenfor den overordnede struktur er mulighed for at udfolde dine individuelle kompetencer
- En organisation med mange kollegaer og gode muligheder for kollegial sparring samt ekstern supervision
- En organisation, hvor der er fokus på det gode arbejdsmiljø
- Arbejdstider dag og aften og arbejde hver anden weekend
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer – ønsker til deltidsstilling kan imødekommes.
Målgruppen i Handicapområdet, Brønderslev Kommune er borgere over 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Vi har i specialtilbud i Sirius i Brønderslev og Stenumgård i Stenum. Særligt for målgrupperne i vores specialtilbud er, at de sammen med udviklingshæmning har diagnoser omkring autismespektrumforstyrrelser og/eller psykiatri. Vi samarbejder hovedsageligt 1:1 med borgerne i vores specialtilbud.
Du kan læse mere om de enkelte tilbud her:
Handicap (bronderslev.dk)
"I Handicapområdet samarbejder vi med borgeren om at skabe et trygt, hjemligt og
udviklende miljø. Vi tager udgangspunkt i den enkeltes behov, ønsker og drømme, så borgeren støttes i at være aktør i eget liv."
Dette er altid vores fælles fokus og essensen i vores arbejde og samarbejde.
Har du spørgsmål om stillingen i Handicapområdet, kan du henvende dig på telefon eller sms:
Anne Danstrup 4045 5867
Rikke Thomasberg 2096 5243
Det er en betingelse for ansættelse, at der indhentes en offentlig straffeattest, som skal godkendes.
I Brønderslev kommune arbejder vi alle ud fra værdierne: Modig, nysgerrig og fællesskabende.
Vi arbejder derfor ud fra et fællesskabende udgangspunkt, hvor vi i samspillet med borgerne, kolleger, ledergruppen samt øvrige samarbejdspartnere er modige og nysgerrige på at arbejde udviklingsorienterede.
Der er på Handicap- og psykiatriområdet i Brønderslev Kommune udarbejdet en Masterplan. Visionen i Masterplanen er, at borgeren skal være aktør i eget liv.
Medarbejderens opgave bliver ud fra borgerens udviklingstrin at arbejde inkluderende i en ligeværdig, tryg og tillidsfuld relation.
I Brønderslev Kommune er vi ”I samspil med borgerne”. Vi støtter op om dette ved hjælp af vores værdier: Fællesskabende, Modig og Nysgerrig.
Vi arbejder ud fra en forventningsmodel, der beskriver forventninger til medarbejdere og ledere i Brønderslev Kommune. Nogle af forventningerne til medarbejdere, er:
- At du har fokus på kerneopgaven og leverer resultater ud fra de givne mål og rammer
- At du har en faglig stolthed og samarbejder med dine kolleger/samarbejdspartnere om opgaveløsningen
- At du er medansvarlig for god trivsel ved at være positiv og konstruktiv
- At du arbejder ud fra de givne rammer og ser dig selv som en del af det store fællesskab i Brønderslev Kommune
Du kan læse mere om, hvilke andre forventninger, der er til en medarbejder i vores forventningsmodel.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Brønderslev Kommune, Nordens Allé, 74, 9700 Brønderslev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://Bronderslev-v2-1.career.emply.com/ad/paedagoger-til-specialtilbud-bronderslev-kommune/nctenl/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5845309