Nu kan du aflevere slidte tekstiler på genbrugspladsen

Foto: Hjørring Kommune.
dato

Siden 1. juli har du kunnet aflevere dit tekstilaffald på genbrugspladserne, så det kan blive omdannet til nye tekstiler.

Tekstilaffald er f.eks. din hullede t-shirt, dine slidte viskestykker eller dine gamle strømper, der ikke kan klare én dag mere. Tekstilerne skal være tørre og uden mad-, olie- og malingsrester.

Det er vigtigt, at du ikke afleverer tekstiler, som andre kan få glæde af. I stedet kan du sælge det, give det videre eller aflevere det til genbrugsbutikken.

Husk at putte dit tekstilaffald i en gennemsigtig sæk eller pose med knude på inden du afleverer det på genbrugspladsen. Våde tekstiler kan nemlig ikke genanvendes.

I løbet af efteråret starter vi en indsamlingsordning, hvor du kan få afhentet tekstilaffaldet hjemme hos dig selv. 

Vi sørger for at give besked, når ordningen går i gang.

Læs mere om tekstilaffald her

Kilde: Hjørring Kommune
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.