Nordjyllands Politi: Seneste nyt fra Vrå - fredag den 16. juli

Profilbillede
dato

Vrå er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Vendsyssel – Dieseltyve på spil: Pas på din olie

I løbet af især juni og nu igen her i juli har Nordjyllands Politikreds haft flere tilfælde af tyveri af dieselolie fra adresser i primært Vendsyssels-området.
Læs mere på politi.dk

 

Brønderslev – bilist uden førerret og forsikring sigtet

Torsdag den 15. juli ved 22-tiden standsede Nordjyllands Politi en bilist til kontrol på Jerslevvej i nærheden af Brønderslev. Ved opslag i politiets IT-systemer kunne betjentene se, at bilisten – en 20-årig mand – ikke havde erhvervet førerret til personbil. Derudover manglede bilen den lovpligtige forsikring.

Politiet sigtede derfor bilisten for kørsel uden førerret samt mangel på forsikring. Den sigtede kan nu – blandt andet – se frem til en betragtelig bøde.

 

Øster-Vrå – tårn høj musik holdt nabolag vågne til 02-tiden

Natten til fredag den 16. juli ved 02-tiden modtog Nordjyllands Politi en anmeldelse om, at naboerne til en fest i Øster-Vrå ikke kunne få lukket et øje grundet tårn høj musik fra en fest. Det havde efter sigende stået på henover natten.

En ledig beredskabspatrulje i området kørte derfor til stedet for at tage en snak med den person, som var ansvarlig for festen. Det viste sig, at der var tale om en gruppe yngre mennesker, der festede hos en kammerat. Efter en fornuftig snak med vedkommende, der var ansvarlig for festen – en yngre herre – skruede man ned for musikken. Betjentene formanede dertil vedkommende om, at man skal huske at udvise hensyn til ens naboer. 

Patruljen kørte derefter videre, da der nu var ro på i området. Ej videre i sagen.

 

Fest med omtanke – husk at skrue ned, når det bliver sent

Det er forståeligt, at du fester. Det skal der også være plads til. Men husk at vise hensyn – både derhjemme og på offentlige arealer Naboerne er måske ikke lige så festglade sent om natten, som du er. Fest med omtanke, og husk at skrue ned for musikken, når det bliver sent.

 

Er du selv udsat for musik til gene?

Før du ringer til politiet, så spørg festens personer, om de ikke nok vil skrue ned for musikken. En venlig henvendelse virker ofte, da de fleste sjældent er ude på at genere deres naboer.

Men virker en venlig henvendelse ikke, og fortsætter den høje musik – så kontakt politiet på tlf. 114. Servicecenteret er ved telefonen alle dage, døgnet rundt.

 

Nørager – indbrud i garage

En havetraktor blev stjålet fra Løgstørvej i Nørager mellem onsdag den 14. juli kl. 16:00 og torsdag den 15. juli kl. 07:00, hvor en ukendt gerningsmand ødelagde hængelåsen til en garage. Indbrudstyven forlod gerningsstedet ad den opbrudte garageport.

 

Har du set mistænkelig færden på Løgstørvej i Nørager? Kontakt politiet på tlf. 114.

 

Forebyg indbrud i dit nabolag med Nabohjælps app

Nabohjælp er en effektiv og nem måde at forebygge indbrud i dit nabolag – som samtidig styrker det gode fællesskab blandt dig og dine naboer.
Læs mere på www.nabohjaelp.dk/app eller hent Nabohjælps gratis app her:
Download i App Store
Download i Google Play

 

Lyngså – værktøj stjålet ved indbrud i sommerhus

Et sommerhus blev udsat for indbrud på Lynglund i Lyngså mellem søndag den 27. juni kl. 15:00 og søndag den 11. juli kl. 11:30, hvor en ukendt gerningsmand brød et vindue op – formodentlig med et koben. Blandt de stjålne genstande var to skruemaskiner, en stiksav, en rundsav, en vinkelsliber og en motorsav. Alle af mærket Makita.

Har du set mistænkelig færden på Lynglund i Lyngså? Kontakt politiet på tlf.114. 

 


Følg Nordjyllands Politi på:

Twitter @NjylPoliti
Facebook @NjylPoliti
Instagram @Politi

Abonnér på nyt fra politiet
Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til hver en tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement.

Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordjyllands Politi.
Kilde: Nordjyllands Politi