Medarbejder til regnskabsopgaver på kontoret og til kontrol med sociale ydelser i de danske lufthavne

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du regnskabsmæssig forståelse, interesse for juridiske problemstillinger og motiveres du af tilsynsopgaver? Så har vi en spændende stilling i Regnskabstilsynet og Lufthavnstilsynet i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings kontor i Brønderslev til dig.

Din kommende arbejdsdag byder på På en almindelig kontordag i Brønderslev vil du skulle varetage opgaver vedrørende udbetaling og administration af statens tilskud til ydelser, som udbetales til medlemmerne af a-kasser (dagpenge, efterløn m.m.), herunder en række regnskabsmæssige registrerings- og tilsynsopgaver.

Regnskabstilsynets opgaver er:

  • udbetaling og administration af statens tilskud til ydelser, som udbetales til medlemmerne af a-kasser (dagpenge, efterløn m.m.)
  • løbende bogføring af bevægelser mellem stat og a-kasser
  • afstemninger af a-kassernes månedsoplysninger
  • kontrol af a-kassernes udbetalinger og indbetalinger af bidrag til arbejdsløshedsforsikringen og efterlønsordningen
  • gennemgang og kontrol af a-kassernes årsrefusionsregnskaber
  • regulering af medlemsbidrag for tidligere år.
  • diverse tværgående opgaver af administrativ, juridisk og økonomisk karakter, herunder blandt andet vedligeholdelse af instrukser og vejledninger på området
Derudover vil du også et par gange om måneden deltage i fysiske tilsyn i de danske lufthavne. Her vil du sammen med kollegaer fra de andre teams have direkte kontakt med rejsende for at kontrollere, om de uberettiget har modtaget sociale ydelser under ophold i udlandet.

Du må påregne at skulle deltage i ca. 3 tilsyn om måneden, og være indforstået med, at tilsynene kan være placeret på skæve tider af døgnet, og at arbejdet er fysisk krævende.

Du vil gennemgå et internt forløb, for at blive klædt på til myndighedsrollen og kontrolarbejdet i Lufthavnstilsynet.

Om kontoret Vi er ca. 45 medarbejdere, en god blanding af studerende, kontoransatte og jurister, som er inddelt i 4 teams:

  • Regnskabstilsyn: Varetager opgaver med tilskudsforvaltning og udbetalingsadministration i forhold til a-kasser
  • Lufthavnstilsyn: Foretager kontrol i de danske lufthavne for at se om personer uberettiget har modtaget sociale ydelser under ophold i udlandet.
  • EØS: Træffer afgørelser om ret til dokumentation (PD U1/SED-blanketter) for udenlandske borgeres arbejdsperioder i Danmark, til brug for ret til dagpenge i et andet EU/EØS-land. EØS behandler også sager om mellemstatslig refusion.
  • CKA (Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring): Træffer afgørelser i klagesager om ret til dagpenge og efterløn samt vejleder om reglerne for arbejdsløshedsforsikring.
Vi har et godt fællesskab på tværs af vores 4 teams og vægter samarbejde højt. Vi værdsætter et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til humor og et smil til dem vi møder på vores vej. STAR er en arbejdsplads med stort fokus på udvikling af den enkelte medarbejder. Vi har også en aktiv personaleforening, der ofte inviterer til arrangementer, som eksempelvis nytårsbanko, påske-æggejagt på kontoret, halloweenfest, DHL-stafet, julefrokost mv.

Bliv vores nye kollega Vi forventer, at du har en uddannelse inden for regnskab og økonomi fx kontoruddannelse, men du kan også have en akademisk uddannelse fx cand.merc., cand.merc.jur eller HA. Derudover har du regnskabsmæssig forståelse og erfaring med hoveddisciplinerne inden for regnskabsområdet. Det er en fordel, hvis du har kendskab til statslige regnskabsprincipper og Navision Stat, men et er ikke et krav.

Vi forestiller os også, at du:

  • har evne til at læse og forholde dig kritisk til et årsregnskab
  • har juridisk evne til selvstændigt at sætte dig ind i og arbejde efter love og bekendtgørelser
  • har gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner
  • er ansvarsbevidst og god til at prioritere dine opgaver
  • er god til både at arbejde selvstændigt med egne opgaver og til at samarbejde internt og eksternt.
Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er en fast fuldtidsstilling. Vi vil gerne have, at du starter hurtigst muligt og senest den 1. november 2023.

Du bliver ansat som kontorfunktionær efter OAO-S-fællesoverenskomsten, organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) i statens tjeneste. Hvis du har en akademisk uddannelse bliver du ansat som fuldmægtig på overenskomsten for akademikere i staten. Med de rette kvalifikationer er der mulighed for ansættelse som specialkonsulent.

Dit daglige arbejdssted er STAR Brønderslev, Bredgade 60, 9700 Brønderslev.

Spørgsmål og ansøgning Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte teamchef Peter Steenberg på tlf. 7221 7929.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Maiken Bastholm i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf.nr.: 2147 0742.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest torsdag den 31. august 2023 kl. 12.00.

Vi forventer at holde samtaler ugerne 36 og 37.

Vi ser frem til at læse din ansøgning.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hjørring Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Brønderslev, Bredgade 60, 9700 Brønderslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=171251&DepartmentId=6065&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5886054

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet