BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at give borgere med demenslignende- og psykiatriske udfordringer mulighed for, at mestre deres liv ud fra egne værdier, ønsker og behov?
Ser du dig selv som: Empatisk, samvittighedsfuld, handlekraftig, imødekommende og ansvarsfuld?
Har du hjertet på det rette sted og brænder du for at gøre en forskel?
Så er det dig, vi er på udkig efter.
Vi søger dig, som naturligt kan stille åbne og undrende spørgsmål til den daglige praksis, samt formidle observationer og problemstillinger til dine kollegaer og i fællesskab finde løsningsforslag gennem refleksion.
Der er tale om en aftenvagts stilling i vores delvis skærmede afdeling Minilund, hvor vi arbejder 1:1. Vores beboere har store kognitive og adfærdsmæssige udfordringer, i forhold til samvær med andre.
Stillingen er på 28 timer om ugen eller andet efter aftale, med arbejde hver 2. weekend.
Vi er et dedikeret team af medarbejdere, der alle er drevet af gåpåmod og lysten til at skabe glæde i vores arbejdsmiljø.
I vores arbejde tager vi udgangspunkt i en neuropædagogisk forståelsesramme og ser derfor relationen før opgaven. Vi tror på, at et godt og meningsfyldt liv er muligt for alle, derfor er vores fokus rettet mod mennesket, "liv, glæde og meningsfuldhed" fremfor sygdom. Vi prioriterer, at der skabes tillid og tryghed hos beboeren, og her kommer dine relationskompetencer i spil.
Om os:
Ældrecenter Lundgården har 48 pladser fordelt på 3 afdelinger: Minilund, Demensbyen og Bøgelund. Fælles for Lundgården er, at fokus er rettet mod mennesket, samt et trygt og værdigt liv.
Minilund: Er vores 1:1 afdeling for få beboere.
Demensbyen: Er vores demensafdeling, med plads til 30 beboere.
Bøgelund: Er vores somatiske afdeling, med plads til 18 beboere.
Kom og besøg os! Du har mulighed for at opleve den daglige atmosfære og få et nærmere indblik i Minilund og Lundgården.
Kontakt ledelsen for besøg.
Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Anne-Louise Lind Hjermitslev på tlf.: 41 22 52 11
Ansøgningsfrist den 15. juli 2024
Der afholdes løbende samtaler.
Hjørring Kommune har røgfri arbejdstid
Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden - hverken inde eller ude.
Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (28-28 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Hjørring Kommune, Stadionvej 6, 9760 Vrå
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6075699