Indvielse af Vandresti i Tornby bød på royalt besøg

Foto: Hjørring Kommune.
dato

Hendes Kongelige Højhed, Kronprinsesse Mary var med, da den røde snor blev klippet til den nye vandresti.

I eftermiddags åbnede Tornby 'sine døre' og bød indenfor i byen, da den 4. vandresti i rækken af naturskønne ruter skulle indvies.

Foruden blandt andre formanden for Tornby Beboerforening, Torben Christensen og vores egen borgmester, Søren Smalbro, deltog også Hendes Kongelige Højhed, Kronprinsesse Mary.

Efter en veloverstået indvielse, blev skoene snøret, og de mange fremmødte begav sig ud på turen, som blandt andet kommer gennem smukke landskaber i Tornby Klitplantage og ud i klitterne.

Kronprinsesse Mary vandrede med på en del af turen, og forlod arrangementet, da der var et kort stop ved Rævskærvej, inden de øvrige deltagere fortsatte til udgangspunktet ved Dagli' Brugsen.

Kilde: Hjørring Kommune
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.