Hjørring Kommune: Sygeplejerske søges til fast stilling på Ældrecenter Lundgården

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Her på Lundgården søger vi 1 sygeplejerske til at indgå i vores team.

Stillingen er, en fast stilling, som er ledig pr. 1. december 2023 eller efter aftale. Den ugentlige arbejdstid er fleksibel, alt efter hvad vi aftaler og vil være i dagtimerne.

Som sygeplejerske, på Ældrecenter Lundgården, får du mulighed for at bidrage med øget faglighed og udvikling. Du får ligeledes god mulighed for at sætte dit præg på planlægningen af opgaverne og bruge dine kompetencer. Du vil indgå i et team sammen med 3 andre sygeplejersker. På hele centeret lægges der vægt på godt kollegialt sammenhold på tværs af faggrupperne.  


Ældrecenter Lundgården
Ældrecenter Lundgården har 48 pladser fordelt på 3 afdelinger: Rosenlund, Bøgelund samt Minilund. Vores fokus er rettet mod mennesket, ”liv, glæde og meningsfuldhed” fremfor sygdom.

Derfor skal du vælge Lundgården:
Vi er bredt repræsenteret indenfor mange faggrupper: SSA’er, SSH’er, sygeplejersker, pædagoger, aktivitetsmedarbejdere, husassistenter, tekniske servicemedarbejdere og ufaglærte.

Vi har fokus på tryg og nærværende on-boarding tilpasset dig og dine kompetencer.

Det tværfaglige samarbejde på tværs af faglige kompetencer er vigtigt for os og derfor har vi et stort fokus på at bevare det gode arbejdsmiljø, hvor en god tone og faglige refleksioner er medvirkende til at gøre hinanden gode. Vi er et sted, som sætter pris på fleksibilitet og er selv fleksible.

Vi kan tilbyde en stilling, hvor du:

  • I samarbejde med dine kollegaer varetager de sygeplejefaglige opgaver, drager omsorg for beboerne og samarbejder med de pårørende.
     
  • Er med til at holde fokus på at skabe liv og meningsfulde aktiviteter sammen med kollegaer og frivillige.
     
  • Lave udredning af de sygeplejefaglige problemstillinger og understøtter kollegaerne i opgaveløsning og handleanvisende arbejdsgange samt kontakt til beboerens læge.
     
  • Sammen med dine kollegaer bidrager til faglig refleksion og medvirker til at have overblik og holde fokus på kerneopgaven og udvikle sygeplejen direkte i afdelingerne igennem triagering, kollegial sparring og beboerkonferencer.
     
  • Er med til at sikre kvalitet og beboersikkerhed, samt arbejde systematisk med dokumentation. Hvis du ikke har kendskab til CURA, bliver du oplært.
     
  • Har myndighedsfunktionen i forhold til visitering af sundhedsydelser.
     
  • Er med til at skabe kompetenceudvikling blandt personalet i samarbejde med sygeplejekollega og leder.
     
  • Kan bruge dine samarbejds- og kommunikative evner og medvirke til at skabe et godt læringsmiljø og arbejdsmiljø sammen med en gruppe faglig dygtige kollegaer og en engageret leder.
     
  • Får mulighed for personlig og faglig udvikling gennem relevant uddannelse eksempelvis neuropædagogik.


Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Anne-Louise Lind Hjermitslev på tlf.: 41 22 52 11

Ansøgningsfrist den 4. oktober 2023

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 13. oktober 2023.


Hjørring Kommune har røgfri arbejdstid
Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden - hverken inde eller ude.

Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".


Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hjørring Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Hjørring Kommune, Stadionvej 6, 9760 Vrå

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://hjoerring.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=588aa792-fb42-4a1c-b778-322391875169

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5906968

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet