BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
JKS søger en dygtig og alsidig produktionsmedarbejder til stillingen som procesoperatør hos en DLG Vrå. Du har truck certifikat, og har de tekniske briller sat rigtigt på.
Dine arbejdsopgaver kommer til at veksle mellem procesoperatør og almindelig produktionsmedarbejder. Arbejdet består i, at være procesoperatør afløser når der er ferie/sygdom. Som procesoperatør kommer du til at indgå i en rotation (06:00-18:00 / 18:00-06:00) 3 dage i ugen. I de uger hvor du ikke arbejder som procesoperatør, så arbejder du som almindelig produktionsmedarbejder i virksomheden. Her er arbejdstiden almindelig daghold.
Arbejdet er alsidigt, og du får mulighed for at bære flere kasketter i det daglige arbejde - og du skal kunne lide at arbejde i skiftehold.
Det er vigtigt at du har erfaring med at styre processerne fra skærmene i kontrolrummet, og du har en del erfaring med, netop procesovervågning fra skærme.
Du får en varieret arbejdsdag med nogle af følgende arbejdsopgaver:
- Overvågning af anlæg/produktionsudstyr
- Proces-overvågning
- Sorteringsarbejde
- Truckkørsel
Du har sammensat en bred vifte af faglige kompetencer bl.a.:
- Gerne erfaring fra produktion ift. fødevarer el. lign.
- Du har erfaring med at køre truck og har gyldigt kørekort
- Du sidder ikke på hænderne og venter på at blive sat i gang - du tager initiativ.
- Du er stabil og du tager ansvar - og så sætter du en ære i at udføre dit arbejde til UG
Hos os er personlighed en ligeså vigtig faktor som faglighed, derfor er det også vigtigt at du besidder følgende personlige egenskaber:
- Du møder hellere 5 minutter tidligere til en vagt, end at du kommer 5 minutter for sent
- Du kan arbejde i skiftende vagter (dag, aften, nat, weekend)
- Du kan fremvise straffeattest
Du bliver ansat af JKS på overenskomstmæssige vilkår. Der er tale om et try & hire - med henblik på fastansættelse.
Ansøgning:
Udfyld ansøgningsformularen og vedhæft ansøgning og CV hurtigst muligt. Ansøgninger behandles løbende.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
JKS a/s, Hirtshals, Dalsagervej, 9850 Hirtshals
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5993822