BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du have en afvekslende hverdag, hvor du yder professionel rådgivning som en del af et team med specialiserede rådgivere? Så kan du nu indfri dine ambitioner som griserådgiver i LandboNord, hvor du får rig mulighed for at udvikle og specialisere dig indenfor grise.
Fold dine evner ud i en udfordrende og spændende rolle
LandboNord er en ambitiøs rådgivningsvirksomhed med 250 medarbejdere fordelt i Brønderslev, Fjerritslev og Randers, der tillader os at tilbyde rådgivning med høj specialiseret viden på tværs af fagområder.
Du træder ind i en stilling, hvor du med din viden hjælper kunderne med at opnå de bedste resultater som en proaktiv sparringspartner. Som griserådgiver vil du bidrage med faglig sparring og løse konkrete problemstillinger for dine kunder, hvor du yder rådgivning om bedrifternes effektivitet og produktionsøkonomi. Dine opgaver spænder bredt og kan på sigt tilpasses dine interesseområder.
Når du ikke er ude ved dine kunder, vil din primære arbejdsplads være i Brønderslev, hvor du spiller en aktiv rolle i udviklingen af nye rådgivningsydelser og samarbejder tværfagligt om at levere strategisk og handlingsorienteret rådgivning med udgangspunkt i kundens virksomhed.
Hvad kan du forvente af jobbet?
Du træder ind i fagligt stærke og balancerede rammer, hvor der er plads til ambitioner, og mulighed for at blive specialist indenfor ens interesseområde. Du kan forvente en arbejdsplads, der har fokus på digitalisering og på at hjælpe vores kunder med at skabe gode resultater.
Hvad forventer vi af dig?
Vi forestiller os, at du er uddannet indenfor husdyrvidenskab, som agronom, agrobiolog, jordbrugsteknolog eller tilsvarende. Det kan også være, du har erfaring som driftsleder eller fra grisebedrifter, og du nu drømmer om at være kundernes foretrukne sparringspartner.
Du har forretningsforståelse med en opsøgende tilgang til rådgivning, hvor du tør udfordre kunden, men samtidig opleves som tillidsvækkende med god energi og en konstruktiv attitude. Har du erfaring med rådgivning er dette en fordel, men dit gå-på-mod, proaktivitet og din lyst til at rådgive vægtes højest.
Søg stillingen
Vi inviterer løbende til samtaler – og vil glæde os til at modtage din ansøgning. Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte rådgivningschef og chefkonsulent, Merete L. Andersen på 20106194 eller rekrutteringspartner, Karoline K. Thomsen på 21212677.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
LandboNord, Erhvervsparken, 9700 Brønderslev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.sympahr.net/public/pq.aspx?9d90baa8
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5878286