Frisk og omsorgsfuld handicaphjælper søges til 66-årig kvinde i Brønderslev, deltid

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Omsorgsfuld handicaphjælper søges til 18 timer om ugen i dagvagter, hos 66-årig kvinde i Brønderslev

I Brønderslev bor en 66-årig kvinde sammen med sin ægtefælle. Kvinden har senhjerneskade og har brug for hjælp til personlig pleje, forflytninger, lejringer, hjælp til at spise med mere. Kvinden er kørestolsbruger. Den bevilgede hjælp er afgrænset til dagstimerne. Resten af døgnet er hjemmeplejen tilknyttet.

Arbejdstid: kl. 8-16 i hverdagene og kl. 9-15 i weekender. Denne stilling byder på et gennemsnit på 18 timer om ugen fordelt på 2-3 vagter om ugen. Dette er inkl. hver anden lørdag og søndag.
Der vil kunne komme ekstra timer i forbindelse med ferie, sygdom kurser med videre.

Kvinden har afasi, hvilket betyder at al kommunikation er svær. Det er derfor vigtigt, at du er tålmodig og opmærksom på hendes behov.

Om dig:

  • Tålmodig og opmærksom
  • Empatisk og omsorgsfuld
  • Mødestabil
  • Trives med at arbejde alene
  • Naturlig respekt for kvindens familie og hjem
  • Søger det gode samarbejde med både kollegaer og familien
Erfaring er en fordel, men ikke et krav.

Du får:

  • Fast teamleder der er tilknyttet ordningen og som står klar med støtte og sparring
  • Personalemøder
  • Oplæring
  • Gode og engagerede kollegaer
  • Supervision
Som ansat i Olivia Danmark bliver du omfattet af overenskomst med FOA, og er derfor sikret en række grundvilkår.


Ansøgning og kontakt

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Jobsamtaler afholdes løbende, vi stopper rekrutteringsprocessen når rette kandidat er fundet, så send gerne din ansøgning allerede i dag.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Sarah Aagaard Røjkjær på tlf.: 88 88 71 71

Vi ser frem til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hjørring Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

OLIVIA DANMARK A/S, Hørkær 20, 2., 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1615&ProjectId=146426&DepartmentId=18957&MediaId=4615&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5890335

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet