BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
FAGKONSULENT SØGES TIL UNGEFAMILIEAFDELING, Brønderslev Ungecenter
Er du vores nye anker i en afdeling med høj faglighed og et rigtig godt arbejdsmiljø?
Kan du bevare og udvikle det faglige fundament og samle de socialfaglige input under samme tilgang og serviceniveau, uden det går ud over de individuelle vurderinger og specialiserede løsninger til de unge?
Kan du dele vores grundholdning om, at overholdelse af økonomiske rammer kan bidrage til at højne den faglige indsats, og ikke er en hindring herfor?
Kan du tilslutte dig at tilgangen til at støtte unge mennesker, skal være med udgangspunkt i de unges motivation, således vi kan samarbejde om at nå målet hen mod uddannelse og beskæftigelse? Og kan du se dig selv i en ungefamilieafdeling, der søger at holde fokus på de unge, vi er her for, og dermed acceptere at hverdagen kan være uforudsigelig og nyskabende i forhold til hvordan vi griber udfordringerne an?
Vil opstarten af arbejdet med Barnets Lov fra 1. januar 2024 være en positiv udfordring for dig og vil du være med til at sikre, at vi implementerer den til de unges bedste?
Så vil vi rigtig gerne have en ansøgning fra dig.
UNGECENTERET
UngeCenter Brønderslev er en tværfaglig enhed, der er målrettet alle 15-29 årige i kommunen. Ungecenteret skal bl.a. sikre, at de unge får en sammenhængende indsats, som er helhedsorienteret og målrettet job og uddannelse i det tempo, som er det rette for den unge.
Vi er ca. 50 medarbejdere, som arbejder inden for ungefamilieområdet, beskæftigelse, uddannelsesvejledning, misbrug, og dele af servicelovens bestemmelser for handicap og psykiatri.
I UngeCenter Brønderslev har vi en vifte af kommunale og eksterne leverandører, som vi samarbejder tæt med. Den ugentlige tværfaglige konference er et omdrejningspunkt for vores tilgang og udvikling af faglighed, og du vil være fast repræsentant for familieområdet på konferencen. Vi har, via konferencen, et mål om at finde de bedste individuelle løsninger med mindst mulig indgriben på tværs af lovområder.
Som fagkonsulent skal du kunne agere nysgerrig, samarbejds- og løsningsorienteret, både overfor de unge og deres familier, men også når du yder faglig sparring med dine kollegaer eller når du samarbejder med ledelsen om at skabe udvikling på arbejdspladsen.
Da vi er et tværfagligt Ungecenter, hvor målgruppen er 15-30 år, består en stor del af arbejdet også i at samarbejde på tværs med andre faggrupper, såsom beskæftigelse, voksen- handicap, UU, misbrug, virksomhedskonsulenter, mentorer m.m., så vi sammen kan finde den bedste løsning for vores borgere og for at tilstræbe en helhedsorienteret indsats til de unge. Det betyder dagligdagen er med masser af dialog på tværs, samt at vi tager fælles ansvar, hjælper hinanden i opgaveløsningen.
Du skal derfor trives med at have mange bolde i luften og kunne skabe ”low arousal” i pressede situationer. Du har ikke berøringsangst og du forstår hvornår humor eller alvor skal anvendes. I jobbet som fagkonsulent består en stor del af dit arbejde i relations- og motivationsarbejde og i at bevare overblikket i komplicerede sager og skabe tryghed og tillid, samt sikre at vi overholder lovgivningen.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå af:
- Tæt samarbejde med afdelingsleder
- Implementering af barnets lov.
- Sparringspartner for socialrådgiverne i komplicerede sager, hvor du anvender en coachende tilgang, og til tider vil du selv få sagsbehandlingen af særlig kompliceret sager.
- Fast deltager ved sager til Børne- og ungeudvalget
- Fordeling af nye sager til rådgiverne
- Mødeleder på sagsbehandlingsmøder, både vedr. sociale sager og § 41 og 42 sager
- Udarbejdelse af procedurer og skabeloner, samt ajourføre afdelingen på ny lovgivning eller nye relevante afgørelser fra ankestyrelsen.
- Deltage i rammesætningen af samarbejdet med eksterne leverandører, UU- vejledere, voksen- handicap området, beskæftigelsesområdet, misbrugsområdet, virksomhedskonsulenter, mentorer, familieafdelingen, psykiatrien m.fl. (0-15 år)
- Kvalitetssikring af indsatsen fra leverandører
- Mødedeltagelse på fx TUT møder, FIT cafe, Det specialiserede område og andre samarbejdsfora
- Koordinering af supervision, både individuelt og gruppe supervision
- Tæt samarbejde med fagkonsulenter på de øvrige områder i forhold til helhedsorienteret løsninger og snitflader
- Sagsgennemgang når rådgiverne ønsker hjælp til at prioritere opgaver
- Samt meget mere
Vi forventer du har
Faglige kompetencer:
- Uddannet socialrådgiver eller tilsvarende
- Flair for lovgivning og økonomi
- Forstår at sætte borgeren i centrum
- Myndighedserfaring indenfor serviceloven
- Kendskab til DUBU
- Systematik og gode kommunikative færdigheder
- God forståelse for hvordan faglighed og økonomi går hånd i hånd
Personlige kompetencer:
- Integritet og rummelighed
- Robusthed til at håndtere ofte komplekse sager
- Evne til at reflektere over egen rolle og indgå positivt i det tværfaglige samarbejde
- Lyst og vilje til at præge et tværfagligt miljø, hvor alle arbejder mod samme mål
- Et roligt og imødekommende væsen
Vi kan tilbyde:
- Et engageret hus med et godt arbejdsmiljø
- Høj grad af egen kompetence og indflydelse på egen hverdag
Supervision
Tilgængelig og anerkendende ledelse, der prioriterer trivsel og udvikling
Hvis du har lyst til at høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Pernille Høeg, afd. Leder, på 22320723.
Der er ansøgningsfrist mandag d. 21. august kl. 12. Samtaler forventes afholdt torsdag d. 24. august og tiltrædelse snarest muligt derefter.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Brønderslev Kommune, Kornumgårdsvej, 16, 9700 Brønderslev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://Bronderslev-v2-1.career.emply.com/ad/fagkonsulent/jvrd3v/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5882818