Erhverv Hjørring har fået ny direktør

Profilbillede
dato

Bo Geertsen har i lang tid været erhvervschef i Hjørring Kommune, men har nu fratrådt sin stilling og skal fremadrettet være direktør for Erhverv Hjørring.

Bo Geertsen er en mand med en masse erfaring, som uden tvivl kan bringe en masse til bordet for Erhverv Hjørring.

Pr. 1. Januar 2022 har Bo Geertsen valgt at fratræde sin stilling som erhvervschef i Hjørring Kommune for at begynde på sin nye stilling som direktør for Erhverv Hjørring. Der er tale om en deltidsstilling, som direktør for Erhverv Hjørring.

Kommunaldirektøren for Hjørring, Tommy Christiansen, har været ude og udtale:

“Fra Hjørring Kommunes side har vi sat stor pris på Bo Geertsens indsats gennem alle årene. Med Bo i Spidsen har Hjørring Erhvervscenter hjulpet rigtig mange iværksættere og virksomheder, samt været bindeleddet mellem Erhverv Hjørring, Erhvervshus Nordjylland og Hjørring Kommune. Vi ser frem til det fortsatte samarbejde med Bo i en ny rolle.”

Bo Geertsen ser meget frem til sit nye arbejde og har selv udtalt:

“Det er med stolthed og glæde, at jeg ser tilbage på de 24 år af mit arbejdsliv, hvor jeg har haft det privilegium at være erhvervschef for Hjørring Erhvervsråd, VækstCenter Nord og Hjørring Erhvervscenter.”

Med Bo Geertsen som ny direktør vil det resultere i et tæt samarbejde mellem Hjørring Kommune og Erhverv Hjørring, samt en masse gode nye muligheder.

Kilde: Tommy Christiansen / Bo Geertsen