Vi starter nyt bageri i starten af maj og søger endnu en uddannet bager.
Bageriet placeres i vores køkken med 12-14 medarbejdere med eget brødudsalg men også levering af brød og kager til andre salgssteder.
Vi søger en ansvarlig, engageret og udadvendt bager med høj faglighed, fokus på kvalitet og bæredygtighed og med lyst til at arbejde i en organisation med mange forskellige kundetyper. Du vil også deltage ved ekspedition ved skranken og bidrage med forefaldende opgaver i køkkenet.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du
er uddannet bager og har erfaring fra bagerbranchen
arbejder selvstændigt, er engageret og god til at bidrage med nye ideer
er en udadvendt person med gode samarbejdsevner
er servicemindet og ønsker at være en del af holdet i køkkenet og idrætscentret
kan se dig selv i vores værdier
Vi har åbent alle ugens 7 dage, og du skal derfor forvente skiftende arbejdstider, herunder delvis natarbejde og hver anden weekend. Vi indhenter børneattest og straffeattest ved ansættelse.
Vi tilbyder
Fuldtidsstilling i et hus, hvor ikke to dage er ens
Godt arbejdsmiljø med glade kolleger
Løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst
Pension
Frokostordning
Ansøgning
Din ansøgning sendes på mail til alex@ic-vendsyssel.dk senest 24. februar 2026. Der afholdes ansættelsessamtaler 10. marts 2026.
Stillingen ønskes besat 1. maj 2026.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte centerdirektør Alex Rasmussen på tlf. 4085 1592.
Idrætscenter Vendsyssel er et stort og moderne Idrætscenter med udendørs baner, 3 idrætshaller og fitnesscenter samt hotel med 32 værelser og møde- og konferencefaciliteter. I 2026 åbner vi et stort svømmecenter med 25 m baner, morskabsbassin, wellness og meget mere. Samtidig er vi hjemsted for byens idrætsliv, et samlingspunkt for byens borgere og leverer mad ud af huset på daglig basis.
Idrætscenter Vendsyssel er indrettet med faciliteter, du kun finder ganske få steder i landsdelen. Her har vi alt under ét tag! Det gør os til det naturlige mødested for sportsfolk, foreninger, erhvervsfolk og såvel private som offentlige virksomheder samt institutioner.
Vi tilbyder oplevelser lige fra motion og sundhed til ferie, kultur, træningslejre events og kursusaktiviteter. Vi tror på at succes smitter, og samarbejder gerne med andre om at skabe succesfulde oplevelser.
Vi strækker os langt for vores gæster. Derfor vender rigtig mange tilbage!
Idrætscenter Vendsyssel er en selvejende institution, lokalt funderet og det sted, byens borgere forsamles. Vores nærmeste nabo er den ny Vrå Skole & Børnehus - med 500+ elever - som er taget i brug i december 2021. Vrå er en attraktiv by i positiv udvikling, tæt på naturen og med kort tilkørsel til motorvej E39 mellem Hjørring og Aalborg.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde morgenarbejde natarbejde weekendarbejde
-Arbejdsgiver:
Idrætscenter Vendsyssel, Stadionvej, 9760 Vrå
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/0d7e1ee2-3d4c-4f6d-99cf-da92b29efe67