Elektriker eller automatiktekniker

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hos Fynbo Foods A/S søger vi en dygtig og erfaren elektriker eller automatiktekniker til vores tekniske afdeling, der for nuværende består af en værkstedsleder, fem reparatører (en landbrugsmaskinmekaniker, en elektriker, en maskinarbejder og to automatikteknikere) samt tre lærlinge.

Vores teknisk afdeling har en central rolle i fabrikken, der omfatter et fællesanlæg (kedel, luft- og kølekompressor mv.), et procesanlæg (herunder gryder, pumper og skrabevarmeveksler) og et tapperianlæg (fylde-, pakke- og etiketmaskiner samt palleteringsanlæg). Det er vigtigt, at afdelingen til enhver tid leverer høj faglighed og hurtig service i forhold til anlæggenes daglige drift og vedligeholdelse.

Dine arbejdsopgaver vil derfor bl.a. omfatte:

  • Fejlfinding, reparation og vedligehold af maskinparken
  • PLC-programmering, HMI og SCADA
  • Opbygning af nye anlæg
  • Installationsarbejde
  • Pneumatik
  • Udvikling og optimering

Vi forventer, at du:

  • er uddannet elektriker eller automatiktekniker
  • har solid erhvervserfaring med teknisk vedligehold, gerne indenfor fødevareproduktion
  • har erfaring med PLC-programmering, operatørpaneler, frekvensomformere og robotter, herunder mærkerne Omron, Festo og Kawasaki
  • kan tage ansvar og arbejde selvstændigt
  • er fortrolig med IT
  • er en god, stabil og fleksibel kollega

Vi tilbyder:

Som medarbejder hos os bliver du en del af en virksomhed, hvor udvikling og vækst er på dagsordenen. De seneste år er der investeret mere end 60 millioner i nye, fuldautomatiske anlæg, således fabrikken fremstår topmoderne. Du vil derfor få rig mulighed for at udvikle dine faglige kompetencer gennem arbejdet med opbygning og installation af nye anlæg samt optimering og udvikling af produktionsudstyr.

Du vil sammen med dine 100 kollegaer opleve en dynamisk hverdag, flad struktur, korte beslutningsprocesser samt godt arbejdsklima og holdånd. Vores personaleforening sørger desuden for, at der er rig mulighed for at deltage i sociale arrangementer, herunder julefrokost, sommerfest, gokart/bowling-aften, fredagsbar, virksomhedsbesøg og meget andet.

Løn fastsættes efter aftale og på baggrund af relevant erfaring og kvalifikationer. Udover lønnen tilbyder vi gode ansættelsesvilkår, såsom feriefridage, fritvalgsordning, pension og sundhedsforsikring.

Bopælskrav: Max 50 km fra Vrå.

Skiftehold: Kan forekomme efter nærmere aftale.

Tiltrædelse: Snarest muligt. Samtaler afholdes løbende.

Om Fynbo Foods A/S

Fynbo Foods producerer, sælger og markedsfører marmelade og andre forarbejdede frugt- og grøntsagsbaserede produkter til dagligvarehandlen, foodservice og industrien i Danmark samt i 30 andre lande verden over. Med fokus på fødevaresikkerhed, kvalitet og bæredygtig udvikling, producerer vi med omtanke fra start til slut. Det handler om at skabe balance mellem økonomisk vækst, social samhørighed og et godt miljø. Læs mere på www.fynbofoods.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hjørring Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Fynbo Foods A/S, Sigenvej, 9760 Vrå

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5917892

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet