Direktør for Beskæftigelse, Teknik og Miljø

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

I Brønderslev Kommune er vi tæt på det meste – i midten af Vendsyssel – med en direkte linje til beslutninger, forvaltninger og det frivillige fællesskab.

Vi ser muligheder frem for begrænsninger, og vi er ambitiøse, når vi sammen udvikler de bedste rammer for de kommunale tilbud, erhvervs- og foreningslivet, vores landskab og lokalsamfund. Derfor er vi enige om, at Brønderslev er og skal være et godt sted at leve!

Her er der ikke langt fra tanke til handling, og den kommunale organisation bærer præg af pragmatisme, samspil og korte beslutningsveje mellem politikere, borgere og kommunens ansatte – ”Her er ikke langt fra borgmester til medarbejder!”.

Forvaltningen for Beskæftigelse, Teknik og Miljø beskæftiger ca. 300 medarbejdere fordelt på tre afdelinger – Jobcenteret, UngeCenteret og Teknik & Miljø. Forvaltningen er veldrevet og med et dygtigt, ambitiøst og velfungerende chefteam. Afdelingerne er desuden kendetegnet ved et højt fagligt niveau blandt medarbejdere og ledere, der brænder for deres fagområder.

Der venter mange spændende opgaver og dagsordener, som den nye direktør bliver ansvarlig for at lede og understøtte. Det bliver blandt andet direktørens ansvar at:

  • Skabe de bedste rammer for høj faglig kvalitet i ydelser og sagsbehandlinger.
  • Rådgive og være sparringspartner for politiske udvalg.
  • Bidrage til tværgående strategisk ledelse i direktionen.
  • Deltage i relevante samarbejdsfora og agere ambassadør for forvaltningen og kommunen i eksterne relationer.

Vi forestiller os, at du kommer med følgende uddannelses- og erfaringsmæssige baggrund:

  • Erfaring med topledelse på direktør- eller chefniveau fra en kommune eller et kommunalt ejet selskab.
  • Erfaring med rådgivning af og samspil med en politisk ledelse.
  • Stor erfaring med og kendskab til mindst ét af forvaltningens ressortområder – beskæftigelse og/eller teknik og miljø.
  • Erfaring med ledelse og politisk betjening må gerne være oparbejdet indenfor teknik- og miljøområdet.
  • Erfaring med tværorganisatorisk samarbejde ud fra helheds­betragtninger.
  • Veluddannet, men der er ingen særskilte forventninger til uddannelses­retningen.
  • (Gerne) en lederuddannelse.

Som menneske og leder er du visionær, pragmatisk og viljestærk. Du tør gå forrest og sætte retning for forvaltningen, så de ønskede forandringer og resultater kan opnås. Som leder er du troværdig, har høj integritet og empati.

Hvis du vil vide mere, kan du læse mere om Brønderslev Kommune, stillingen som direktør for Beskæftigelse, Teknik og Miljø og ansættelsesprocessen i det uddybende notat HER.

Alle, der har interesse i stillingen, er meget velkomne til at kontakte Mercuri Urval, Jesper Lund, T: 4045 3435, E: jesper.lund@mercuriurval.com  Alle henvendelser vil blive behandlet fortroligt. Du er også velkommen til at kontakte Kommunaldirektør Søren Steensen, T: 2526 8393 eller E: soren.steensen@99454545.dk

Ansøgningsfristen udløber den 11. september 2023 kl. 09.00. Ansøgning og CV uploades hos Mercuri Urval via linket på siden her (referencenummer: DK-09895).

Første samtalerunde gennemføres den 18. september og anden samtalerunde den 23. september. Der vil være testforløb mellem samtalerne. Tiltrædelse i jobbet er den 1. november 2023.    

Læs hele beskrivelsen og uddybende notat om jobbet her.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hjørring Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Brønderslev Kommune, Ny Rådhusplads, 1, 9700 Brønderslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://Bronderslev-v2-1.career.emply.com/ad/direktor-for-beskaeftigelse-teknik-og-miljo/wgngtr/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5891913

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet