Vrå udviklede sig fra landsby til stationsby i takt med, at der skete anlæggelse af en station i 1871 på jernbanestrækningen: Aalborg-Hjørring-Frederikshavn. Dette bevirkede, at byen i løbet af de næste cirka 60 år udviklede sig med mange forskellige funktioner og bygninger.
Der opførtes ny bebyggelse mellem stationsområdet og Vrå Kirke, og i slutningen af 1800-tallet opførtes bl.a. sparekasse, købmandsgårde, andelsmejeri og valgmenighedskirke. Desuden flyttede Stenum Folkehøjskole til Vrå.
Vrå fik dermed karakter af at være en by, omend den var af et beskedent omfang. På den vestlige side af jernbanen var det den grundtvigianske bydel med hotel, højskole og valgmenighed.
På den østlige side var det den indremissionske bydel med Vrå Kirke, missionshus og købmændene.
I starten af 1900-tallet åbnede privatskole, apotek, hotel, missionshus, bank og landets første centralskole.
De følgende årtier fulgte flere forretninger, købmandshandler, ølbryggeri, maskinfabrik, foderstofforretninger, savværk, fagskoler og svineslagteri.
I Vrå er der mange bygninger, som rummer elementer af den oprindelige arkitektur og byggestil. Flere bygninger er tegnet af den lokale arkitekt Heilesen.
Afgrænsningen af det østlige kulturmiljø omfatter Stationsområdet ved Jernbanegade, Østergade og Lundensgade med bl.a. stationsbygning, købmandsgårde med pakhuse, biograf, elværk, afholdshotel, missionshus, apotek og rådhus.
De enkelte bygninger og sammenhængen i bymiljøet er velbevaret.
Vrå fylder 150 år - og det skal fejres i 2021
Da byen blev indviet i august 1871, trak jernbanen sit spor gennem præstegårdens jord. Man lavede et trinbræt, der skulle betjene de 4 landsbyer Sønder Vrå, Nørre Vrå, Borup og Gadehusene. Det var på den bare mark.
Kirken og Præstegården var de eneste huse, der var.
Banens arkitekt Kruse havde næse for en god forretning, og han byggede en købmandshandel ved trinbrættet. Han fik den hurtigt lejet ud til købmand A. Chr. Poulsen, der efterhånden opkøbte det jordstykke, der nu er Jernbanegade.
Foto: A. Chr. Poulsens købmandsbutik
A. Chr. Poulsen udstykkede jorden, og så begyndte Vrå at vokse op på den eller så tomme mark. Den samme A. Chr. Poulsen havde gået på handelsskole, og han fik lavet servitutter på de grunde, han solgte.
En af dem lød: ”Her må ikke drives købmandshandel” – og på den måde havde han i mange år monopol på den spirende bys dagligvarehandel.
I forbindelse med 150-året, der skal fejres, siger folkene i Vrå Beboer- og erhvervsforening: “Vi vil invitere repræsentanter fra foreninger, institutioner og virksomheder til et indledende idemøde. Her vil vi lave brainstorm og nedsætte en jubilæumsarbejdsgruppe, der så har tid at planlægge, finde finansiering m.m.”