For at runde 2023 af med manér, inviterer Vindunor i samarbejde med Vendsyssel FF idræts- og fritidsaktivitetsforeninger i Hjørring Kommune gratis til fodbold til årets sidste hjemmekamp mod HB Køge søndag d. 26. november kl. 14.00.
Der er dermed lagt op til en fremragende fodboldsøndag i Hjørring, hvor alle sejl er sat ind for give den bedst mulige opbakning til Vendsyssel FF-spillerne på banen.
"Gennem året har vi fået haft en rigtig god opbakning på vores hjemmebane Nord Energi Arena, så at Vindunor har ville være med til at give foreningerne i Hjørring Kommune en lille julegave på forkant, er vi naturligvis kun glade og stolte over. Det er en perfekt måde at få rundet 2023 af på, at kunne give spillerne størst muligt rygstød frem mod endnu en vigtig kamp om at bibeholde placeringen i top-6, samtidig med at vi kan invitere vores lokale foreningsliv til fodbold." udtaler adm. direktør Lars Glinvad.
Adm. direktør for Vindunor, Henrik Sørensen, supplerer:
"Vendsyssel FF er et vigtigt omdrejningspunkt i foreningslivet i Hjørring Kommune, så at kunne være med til at bakke op om og stå bag sådan et tiltag for foreningerne glæder mig meget. Jeg håber, at Vindunor kan give en masse unge såvel som ældre i foreningslivet en dejlig søndag eftermiddag og give spillerne på banen den bedst mulig opbakning til 3 point"
Vindunor og Vendsyssel FF glæder os til at tage imod jer alle søndag d. 26. november kl. 14.00.