I forbindelse med politiets igangværende efterforskning af det dybt tragiske fund i Dronninglund Storskov, d. 10. februar 2022, søger Nordjyllands Politi nu efter meget præcise oplysninger om den sorte Golfs færden, som politiet efterlyste vidner til sent i går aftes.
Nordjyllands Politi efterforsker fortsat på højtryg i sagen for at kortlægge forløbet før, under og efter – og politiet anmoder – af hensynet til pårørende og efterforskningen – om, at der skabes ro omkring politiets arbejde.
”Vi har et omfattende arbejde foran os – og derfor kan vi heller ikke udtale os om detaljer i efterforskningen. Det er et stort hensyn til de pårørende og til at sikre ro omkring vores efterforskning, ” siger Frank Olsen.
Lederen af politiets efterforskning, vicepolitiinspektør Frank Olsen præciserer den konkrete efterlysning:
”Vi søger efter vidner, der har set denne Golf i Hammer Bakker i tidsrummet fra cirka kl. 06.30 – 07.30 søndag den 6. februar.”
På billedet i toppen af artiklen kan man se, hvor køretøjet præcist holdt i det pågældende tidsrum.
Sådan ser køretøjet, en sort Golf 2.0 TDI fra 2015 på papegøjeplader, ud:
”Man skal hæfte sig ved, hvordan nummerpladen ser ud, mærket og formen på bilen. Ring til os på 114, hvis du har set den i Hammer Bakker i det tidsrum – tak for hjælpen.”
Pressekontakt
Christian Brinck
E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 51356716
Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 51541555