Nybolig Brønderslev præsenterer stolt en bolig på Borgergade 4 i Vrå, hvor historie møder nutid i en villa fra 1910 med velindrettede rum og moderne opdateringer som nyt badeværelse og udskiftede vinduer. Med kort gåafstand til skole, idrætscenter, indkøb og en rig kultur- og foreningsscene er denne ejendom ideel for dem, der ønsker både komfort og livlighed.
Adresse: Borgergade 4 9760 Vrå
Pris: 1.495.000
På Borgergade 4 i Vrå kan I nu overtage nøglerne til denne fine ejendom. Her får I tidligere tiders charme i fin kombination med moderne komfort. I får masser af velindrettede og velrenoverede kvadratmeter, og så får I ikke mindst nem adgang til det levende nærmiljø og den særdeles aktive by.
Via stisystem er der få minutters gang til bl.a. skole med børnehus, legeplads, byens idrætscenter hvor der i 2026 åbner ny svømmehal. Fra villaen er der tæt til de daglige indkøb hos Netto og SuperBrugsen i byen. Og så er der i det hele taget et virkeligt rigt og varieret kultur- og foreningsliv i byen med mange ildsjæle. Vil I en tur til havet, er der kun et kvarters kørsel til Løkken. Og pendler I, kommer I let omkring med såvel tog som på motorvej.
Ejendommen fra 1910 er løbende vedligeholdt og renoveret. Eksempelvis er der i 2010 bygget et rummeligt, velisoleret skur i baghaven. I 2014 er der lavet nyt badeværelse med gulvvarme i stueplan. Og så sent som i efteråret 2018 er der udskiftet vinduer og yderdøre.
Boligens indretning giver jer i stueplan en stor stue med karnap og åben forbindelse til køkkenet - hvor du selv kan bestemme designet på dit nye køkken, da villaen sælges uden køkken. Via fløjdøre er der fra stuen adgang til et kontor og en tv-stue med terrassedøre til baghaven. Endelig er der i stueplan også bryggers med vaskesøjle. De originale plankegulve er et gennemgående element i boligens to plan og er derfor også med til at skabe den helt rette stemning i værelserne på første sal. Dem er der fire af, og fra det ene er der udgang til en østvendt balkon. Første sal byder også på et mindre kammer samt endnu et badeværelse.
Haven er flot anlagt, og den er helt aflukket. Her får I en fin fordeling mellem planter, græs og terrassemiljø. Sidstnævnte er udstyret med en mindre overdækning, så hjemmets grillmester kan stå i læ og tørvejr hele året.
Lyder denne charmerende villa som jeres nye hjem? Bestil en fremvisning, og lad os byde jer velkommen til Borgergade 4 i Vrå.
Boligens areal: 220m2
Værelser: 8
Grundareal: 654m2
Ejerudgift pr. måned: 1.533kr.
Er I interesseret i boligen? Book en fremvisning her.