Drømmer du om at bo naturskønt med en økonomisk fordel? Fristrupvej 75, et charmerende nedlagt landbrug, forenet med bæredygtighed og livskvalitet, er det perfekte sted. Med 275 m², solrig terrasse og egen husstandsvindmølle, der genererer 79.779 kr. årligt i overskud, tilbyder Nybolig Brønderslev denne idylliske ejendom, der harmonerer livsstil og økonomi.
Adresse: Fristrupvej 75 Børglum 9760 Vrå
Pris: 1.850.000
Bæredygtig boligdrøm med egen vindmølle – bo naturskønt og med ekstra indtægt - Mulighed for tilskud til ny varmekilde
Velkommen til Fristrupvej 75 – et charmerende nedlagt landbrug, hvor natur, livsstil og økonomisk bæredygtighed går hånd i hånd. Her får du en sjælden mulighed for at bo midt i den nordjyske natur med åbne marker omkring dig og kort afstand til Vesterhavet – samtidig med at ejendommen bidrager positivt til økonomien.
Den tilhørende husstandsvindmølle skaber nemlig et årligt økonomisk overskud på ca. 79.779 kr.( 2025), hvilket gør det markant billigere at bo her. Med andre ord får du ikke bare en bolig – du får også din egen lille grønne energiproducent.
Ejendommen stammer fra 1919 og er løbende renoveret. Boligen rummer hele 275 m², hvor der er god plads til både familieliv og gæster. Her finder du en indretning der åbner for mange muligheder, i dag er boligen indrettet med tre værelser, samt 2 badeværelser. Planløsningen giver fantasien frit spil, hvis du ønsker at etablere flere værelser. De store vinduer lukker masser af lys ind og skaber en behagelig og indbydende atmosfære i hjemmet. Spiseområdet danner rammen om lange middage og hyggelige stunder, mens køkkenet fremstår moderne og funktionelt, så madlavningen bliver en fornøjelse.
Udenfor venter en skøn og solrig terrasse, hvor morgenkaffen kan nydes med udsigt til naturen. Skulle vejret drille, kan kaffen i stedet tages med ind i drivhuset og nydes i rolige omgivelser. Den store have giver masser af plads til både afslapning, leg og udeliv.
Ejendommens udhuse ligger i en vinkel omkring en stemningsfuld og indbydende gårdsplads. Længerne rummer blandt andet lade, garager, værksted samt fyrrum med pillefyr.
Kigger vi nærmere på økonomien ser vi at de mdl. Omkostninger til ejerudgiften er kr. 2.128 og at ejendommen kan finansieres for kr. 8.003 netto pr mdr. i alt en månedlig husleje på kr. 10.131 – møllen bidrager med kr. 6.648 pr. mdr. Således skaber ejendommen en økonomisk frihed til at du kan leve det liv du drømmer om.
Beliggenheden er ideel for dig, der drømmer om fred, natur og højt til himlen – men stadig ønsker rimelig afstand til hverdagens faciliteter og infrastruktur.
Fristrupvej 75 er mere end blot en bolig. Det er et sted, hvor du kan leve tæt på naturen, bo bæredygtigt og samtidig nyde fordelene ved din egen energiproduktion.
Bestil en fremvisning og oplev mulighederne selv. Lige nu tilbyder sælger et afslag til en ny varmekilde...
Boligens areal: 275m2
Værelser: 3
Grundareal: 9585m2
Ejerudgift pr. måned: 2.128kr.
Vil I gerne se boligen med egne øjne? Book en fremvisning her.
Man - Tors: 09.00 - 16.00
Fredag: 09.00 - 15.00
Lør - Søn: Efter aftale