Carl Scharnberg blev kaldt såvel “arbejderklassens digter" som “den røde digter fra Vrå". Han var vokset op i et arbejderhjem i Åbenrå, hvor faderen var skrædder og moderen rengøringsassistent. Hans opvækst var præget af 1930'ernes arbejdsløshed.
Scharnbergs bedstemor var arbejderkvinde, enke med 7 børn og med til at stifte Kvindeligt Arbejderforbund i Haderslev. I 1950'erne under Den kolde krig var Carl Scharnberg pacifist og militærnægter og kom i fængsel for sin overbevisning.
Efter fængslet skrev han sin første roman, og som ung digter deltog han i en fredsmarch i England og kom hjem og startede “Kampagnen mod Atomvåben.”
Igennem 1970'erne traf man digteren og ildsjælen i mange sammenhænge, først og fremmest i modstanden mod EF og i en kulturindsats med digte, foredrag, oplæsninger og kurser i Åbenrå for tillidsmænd i fagbevægelsen.
Carl Scharnberg udgav, “Det kan nytte,” artikler og erfaringer 1960-65 i 1965, hvori Kampagnen mod Atomvåbens arbejdsmåde, politiske sigte og resultater er beskrevet.
Carl Scharnberg var redaktør af Uofficielle Synspunkter, og han gjorde sig til en fortaler for sin egen version af copyright med sin erklæring: "Genbrug ses gerne," og det var en opfordring til mindre blade om, at de frit kunne anvende Carl Scharnbergs tekster og tegninger, en opfordring, der fortsat gælder.
Børnenes Jord bliver til
Den tidligere skoleinspektør, Jørgen Jensen, og hans kone, Anna, forærede et stykke jord til børnene i Vrå, og derefter gik Vrås børn og voksne sammen om at skabe en anderledes legeplads. Tankerne bag og måden Børnenes Jord blev til på har Carl Scharnberg beskrevet i bogen «Børnenes Jord», (Forlaget Aros, 1976).
Børnenes Jord har ikke altid været der, men i 1966 til 1968 gik en gruppe forældre og undrede sig over, om ikke det kunne lade sig gøre at lave en eller anden form for legeplads til alle byens børn, da de i høj grad savnede aktivering, samt have et værested, hvor de kunne have en eller anden form for legehus og nogle kæledyr, måske også lidt havebed.
Børns hverdag og virkelighed var også et spørgsmål, der optog Scharnberg. I 1968 fik han ideen til Børnenes Jord i Vrå – et fristed for byens børn og unge
Økonomi var det største problem i den sag, men ved vedvarende og ihærdig indsats fra en del forældre med Carl Scharnberg i spidsen, kom Børnenes Jord frem i dagens lys i 1968 og har siden været flittigt benyttet af mange børn, unge og forældre til at holde legen i sving.
Heldigvis har Børnenes Jord udviklet sig og børns leg med tiden. Børnenes Jord har den umiddelbare evne at tilpasse sig behov, tanker og ønsker efterhånden som tiden går.
For nogle børn er Børnenes Jord en selvfølgelighed, for andre den superoptimale legeplads og nogle helt tredje et sted, hvor man kan komme og gå efter eget ønske og behov.
Foto: Byggelegepladsen Børnenes Jord
Spørger man et Vrå-barn siger det måske: “Vi børn her i Vrå bruger nok mere tid på Børnenes Jord end på skolen. Ganske alene af den grund at på Børnenes Jord kommer vi frivilligt, mange gange for at lege, nogle gange for at sludre, og ellers være sammen med vore venner.”
Carl Scharnberg døde 2. oktober 1995. Han holdt foredrag i en SiD-fagforening, da et hjertestop brat satte punktum for et liv præget af brændende fagligt, politisk og kulturelt engagement.
Han havde få måneder forinden fejret sin 65-års fødselsdag i Esbjerg – sammen med de strejkende Ribus-aktivister og ca. 1000 sympatisører, som mødte frem på Scharnbergs fødselsdagsinvitation.
Foto: Carl Scharnbergs gravsted
En kreds af faglige folk besluttede sig for at oprette Carl Scharnbergs “Uofficielle Fond for solidaritet, menneskeret og fred” for at kunne støtte uofficielle, der i forskellige sammenhænge arbejder i hans ånd.
Hvert år i juni omkring Scharnbergs fødselsdag, uddeler fonden priser til de uoffcielle, ligesom fonden gennem årene har stået for genudgivelser af Scharnbergs digte og udsendelse af et nyhedsbrev med optryk af Scharnbergs tekster.